Private forbrugere har adgang til at klage over arbejder og leverancer, der ikke er bestilt/udført til erhvervsmæssige formål efter de i det efterfølgende nævnte retningslinjer.
Som private forbrugere betragtes:
· Ejere af private boliger, sommerhuse og lign., der ikke anvendes til udlejningsformål.
· Ejere af private boliger i blandede bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrugsejendomme.
· Lejere af boliger og sommerhuse i det omfang arbejdet udføres på lejerens initiativ og for dennes regning.
· Indehavere af andels- og ejerlejligheder i det omfang arbejdet udføres på beboernes initiativ og for deres regning.
Andelsboligforeninger, der driver udlejningsvirksomhed, betragtes ikke som private forbrugere for det udlejedes vedkommende.